Dansk Saunaselskab er stolte over at kunne byde velkommen til det første Nordiske Mesterskab i Saunagus. Hvem bliver Nordens Saunakonge eller Saunadronning i 2025?
Klassisk saunagus er den helt simple, tematiserede gus, hvor gusmesterens evne til at indtage saunaen og formidle oplevelsen med kun de mest grundlæggende virkemidler er i fokus. Dvs. at gusmestrene skal lave deres gus uden brug af musik, vifte, urter, røgelse, lys, kostumer eller rekvisitter. De har blot sig selv, vand, sin historie, olierne, et håndklæde og selve saunaen til at skabe magien. Klassisk gus udfordrer en gusmester på alle de grundlæggende teknikker, hvorfor typisk kun erfarne gusmestre konkurrerer i denne kategori.
For de nordiske lande, der afholder nationale mesterskaber i Klassisk saunagus er det de højeste placerede fra de nationale konkurrencer der er gået videre til Nordisk Mesterskab. For de lande, der ikke afholder nationale konkurrencer i klassisk gus, har vi fundet egnede deltagere via vores samarbejde med øvrige saunaforeninger i norden. For at stille alle deltagere og gæster lige vil standardsproget for hver gus være engelsk.
Sted: Plug-in Heat Club Amager, Kløvermarken 70, 2300 København
Lørdag
Søndag