Lyd til video

Vi tager altid lyden under kærlig behandling, når vi laver en videoproduktion. For lyd er nøglen til at skabe en følelsesmæssig forbindelse til dit publikum.

Indhold

Vi vægter lyd lige så højt som billede

Man siger, at der ikke findes nogen kæde, der er stærkere end det svageste led. Derfor er der ingen elementer, som overlades til tilfældighederne, når vi producerer videomateriale hos Litemotions. Lyden er vigtig, for den er det ekstra lag, der i samspil med billedsiden fanger dit publikum, hjælper med at skabe følelser og formidle vigtig information. Det endelige mål for enhver tænkelig video er at skabe en bestemt følelse hos modtageren. Og her rummer lydsiden til din video nogle af de vigtigste virkemidler til at skabe glæde, interesse og nysgerrighed m.m.

Lyd er meget mere end tilføjelsen af en mikrofon til et kamera

Det er klart, at en perfekt lydside ikke er i stand til at redde en produktion med amatøragtig kameraføring, tvivlsom klipning eller grafiske elementer af dårlig kvalitet. Men i det rette samspil med billedsiden er lyd med til at skabe en markant forstærkning af det, vi ønsker at udtrykke. Man kan faktisk sige, at det er lyden, der fortæller modtageren, hvordan han eller hun skal føle. Prøv engang at lægge mærke til det, næste gang du ser en film eller en velproduceret video online; musik, lydeffekter, tale og endda også det pludselig fravær af alle disse elementer er i stand til at skabe glæde, suspense, overraskelsesmomenter, tillid og troværdighed. 

Derfor er lyden essentiel, når du gerne vil have produceret en video med en specifik hensigt. Hos Litemotions hjælper vi derfor også med at forme lydsiden, så den passer til dit formål og til den aktuelle målgruppe, emnet og den fortælling, du gerne vil formidle.

Optimer effekten af dit livestream med professionel lyd

Selv når vi producerer webinarer og livestream, prioriterer vi at få lyden helt perfekt. For med god lyd på tale og underlægning hæver du dig markant over det gængse niveau af livestreamet video og sender et signal om professionalisme, troværdighed og faglig stabilitet til dit kernepublikum. Til det formål bruger vi et særskilt setup af audioudstyr i høj kvalitet, som mixes og redigeres på lige fod med resten af materialet.  
Har du brug for en video eller en liveproduktion, hvor lyden er helt i top? Så kontakt os i dag og få en snak om muligheden for at give dit videomateriale det udtryk og den tekniske kvalitet, det fortjener.

Uforpligtende snak

Skal dit projekt også have god lyd?

Tag fat i os i dag og lade os komme i gang med at skab noget brandværdi for dig og din virksomhed med det samme!
Kontakt os