Testimonials

Intet virker så godt, som når dine kunder eller samarbejdspartnere tilkendegiver deres mening om dig og dit produkt. Skab tillid og troværdighed med testimonials.

Indhold

Skab tillid og troværdighed med testimonials 

Intet virker så godt og er så troværdighedsskabende, som når dine kunder eller samarbejdspartnere tilkendegiver deres mening om dig og dit produkt. Det er her, målgruppen kan danne sig et indtryk af, hvem du er som virksomhed, uden du forsøger at servere dem dine ønsker til, hvordan en præfereret opfattelse vil se ud. Og netop denne mulighed oplever mange virksomheder som værdifuld og givende i forhold til deres forretning. Med de mange muligheder, som kunderne og forbrugerne i dag har for at udtrykke deres mening om en virksomhed, fx i form af anmeldelser eller anden feedback online, er testimonials en smart måde for virksomheder at imødekomme efterspørgslen på meninger om det, de leverer. 

Hvad er en testimonialvideo?

En testimonialvideo er en form for videoproduktion, som virksomheder ofte gør brug af i branding-øjemed. Omdrejningspunktet for en testimonial er en udtalelse, som kommer fra andre end virksomheden selv – det kan være en kunde eller en samarbejdspartner. En testimonial er en form for social proof, hvor den medvirkende formidler en tilfredshed over dit produkt, service eller lignende og enten kommer med en direkte eller indirekte anbefaling. 

Du kender det sikkert selv; at få en anbefaling til valg af virksomhed kan ofte være udslagsgivende for det valg, du træffer i sidste ende. Der er sjældent noget, der virker bedre, end når andre har sagt god for én. Og netop derfor er en testimonial en god idé. Det er en effektfuld og værdiskabende måde at få fremhævet nogle af de aspekter ved din virksomhed, som gerne skal overbevise din målgruppe om, hvorfor de gør klogt i at vælge dig.

Vælg Litemotions til din testimonial-produktion 

Med en testimonial kan du lade kunderne tale din sag og øge din troværdighed – helt uden at skulle ud i selv at finde på rosende gloser om dit produkt og service. Der er flere muligheder inden for testimonial som videogenre og produktion heraf, og ved du allerede nu, at det er vejen at gå, så tager vi gerne en dialog med dig, hvor vi giver dig sparring på, hvordan en testimonial kan se ud for dig. Vi er med andre ord klar til at hjælpe dig – så kontakt os og lad os skabe noget stort sammen.

Uforpligtende snak

Har du et Projekt i tankerne?

Kontakt os!