Guide til Livestreaming for begyndere

Lær her, hvordan du bliver en haj til livestreaming derhjemme. Her får du guiden direkte fra specialisterne inden for livestreaming-faget.

Indhold

Guide til livestreaming for begndere

Gennem den teknologiske udvikling er livestreaming nærmest noget, der er blevet tilgængeligt for alle i vores del af verden. Har du en nyere mobiltelefon, en tablet, en computer med webkamera og en fornuftig forbindelse til internettet, er du muligvis allerede godt på vej til at sende synkront videoindhold ud i den digitale verden.

Men måske mangler du lidt vejledning i, hvordan du teknisk set lige skal gribe det hele an. Det vil vi prøve at give dig et lille indblik i med guiden her. Her hjælper vi dig med andre ord med at få styr på de grundlæggende elementer, der skal være på plads, for at du kan udsende velfungerende videoindhold på nettet på egen hånd.

Er du havnet det rigtige sted?

Topprofessionel hjælp til virksomheder og foreninger

Er du i stedet på jagt efter det højeste niveau af ekspertise i livestreaming for firmaer eller lignende, hvor det at gå efter den højest mulige kvalitet er relevant, så er vi netop dem, der kan hjælpe dig med det.
Læs mere om vores speciale inden for livestreaming ved at følge linket.
Til dig, der søger lidt tips og inspiration til dit hjemme-setup – læs endelig videre!

Først og fremmest: Få styr på udstyret

Som sagt har du muligvis allerede det, der skal til, for at du i én eller anden forstand kan “gå live” med det samme. Det eneste, det kræver, for at du principielt kan streame video til omverdenen, er en smartphone med forbindelse til internettet. Men vil du gerne have, at det ser lidt bedre ud end det resultat, du kan få med en telefon, kræver det lidt mere af dit udstyr.  


Hvis vi forsøger at dele det lidt op, kan du se oversigten over, hvad du har brug for her. Det, du skal bruge, er:

1: Et videosignal

Med signal menes noget, der kan skabe et videosignal og noget lyd. Når vi taler om video, kan der for eksempel være tale om kameraer og skærmvisninger. Med skærmvisninger menes de ting, der sker på din computerskærm, hvis du spiller et spil eller laver ét eller andet kreativt i noget software, som du gerne vil dele i dit livestream. 

Derfor betragtes en computerskærm også som en videokilde. Et kamera er naturligvis også en videokilde – og muligvis den mest oplagte. Her fanger kameraet et videosignal af det, du retter kameraet imod. Simpelt. Men hvis du for eksempel er gamer, kan du have gavn af at kombinere et videosignal fra et kamera med et skærmsignal, så man kan se dit ansigt, mens man kan se, hvad du foretager dig i dit spil

2: Et lydsignal

Du kan også have gavn af nogle lydkilder. Nogle gange sidder der en mikrofon i kameraet. Det bedste er dog oftest en mikrofon ved siden af, som du placerer tæt på det, du gerne vil optage lyden af, for at få den bedst mulige lyd på dit livestream. Det kan også være, at du har brug for at streame den lyd, der stammer fra din computer eller andre lyde, der ikke er en del af “reallyden”, som det hedder. På samme måde som tidligere beskrevet med hensyn til video. Undgå dog at bruge musiknumre, som du ikke selv har rettigheden til, da det kan resultere i, at du bliver banned fra den streamingplatform, du bruger.

Et kamera og en ekstern mikrofon er et godt sted at starte, hvis du er helt nybegynder. Meget udmærket begynderudstyr kan forbindes til din computer via USB, mens mere avanceret udstyr ofte har HDMI og SDI, som kræver et såkaldt capture card som mellemled til din computer. På sigt vil vi lave andre guides, hvor du kan læse mere om, hvilke kameraer der er bedst til livestreaming mv. – Stay tuned!

Tip: På nogle kameraer kan du køre et eksternt mikrofonsignal ind gennem dit kamera. På den måde kommer både lyd- og videosignal ind i din computer via kun ét kabel.

3: Video-encoder

Encoderen kan sagtens være den software, der laver dit eller dine videosignaler om til et digitalt og webvenligt videofeed, der kan streames live. Der findes også hardware-encodere – men der er vi oppe i en lidt højere klasse, end de fleste nybegyndere starter i.

Derfor vil vi anbefale, at du som nybegynder starter med en software-encoder; altså et program på din computer, som kan samle dine signaler til et livestream. Det fungerer også rigtigt godt! – men det kræver, at du har en kraftig computer, der kan håndtere den krævende proces.

Der findes et bredt udvalg af godt software til livestreaming. Et af de mest populære valg til nybegyndere er OBS Studio. Det udmærker sig blandt andet ved at være gratis at bruge – og så er det forholdsvist let at sætte sig ind i, og der findes et helt væld af online tutorials, der kan hjælpe dig med at komme godt i gang med at bruge det korrekt.

4: En streamingplatform

Du skal også vælge, hvor det er, du gerne vil sende dit livestream. Her er der også flere muligheder at vælge mellem, som tiltaler og tiltrækker forskellige typer af seere. Nogle af de mest almindelige platforme til livestreaming er:

YouTube og Facebook har den fordel, at de er gratis at bruge. Twitch, som er mest brugt af gamere, er som udgangspunkt også gratis – men har forskellige opgraderinger, som koster penge. Det er dog ikke sikkert, at du har brug for de ekstra funktioner, du kan tilkøbe.

Hvilken platform du vælger, afhænger mest af dine personlige behov og ønsker. Men det kan måske i nogen grad også handle lidt om, hvilken type indhold du laver. Du kan eventuelt prøve at se, om du kan finde nogen, der laver lidt a la det, du gerne vil lave, på de forskellige platforme, inden du vælger at slå dig fast på en af dem. Der findes også en masse specialiserede platforme i forlængelse af dem, vi har nævnt her på listen. Men hvis ikke du har noget meget markant specialiseret indhold at livestreame, anbefaler vi, at du starter og gør dine første lærerige erfaringer her.

5: En hurtig og stabil internetforbindelse

Hos Litemotions oplever vi, at der er mange nybegyndere, der ikke prioriterer deres forbindelse højt nok, når de skal livestreame – og det må da også betragtes som en begynderfejl. 

I bedste fald kan du bruge en kablet forbindelse til din computer. Det er selvfølgelig muligt at bruge trådløse forbindelser – men der er en tendens til udfald på den slags forbindelser, som på et eller andet tidspunkt vil få en negativ indflydelse på dit videostream.

Nogle mener, at man kan bruge en tommelfingerregel, der hedder at gange den aktuelle bitrate med 1,5 for at få et bud på, hvor hurtig din internetforbindelse bør være. Har dit livestream for eksempel en bitrate på 5 Mbps (megabyte pr. sekund), bør dit netværk have minimum 7,5 Mbps i fri uploadhastighed. 

Tip: Du kan oftest regulere dit livestreams bitrate i din software-encoder for at få større stabilitet.

6: Lad der blive lys ...!

Der er mange guides til livestreaming, der springer let og elegant over denne del. Men hvis du gerne vil have et quickfix til at få dit livestream til at se markant bedre ud, bør du overveje at skaffe dig noget ordentligt lys. Der findes mange velfungerende muligheder med LED-teknologi, der ikke koster ret meget – men som vil give dig lidt af den effekt, man får i et fotostudie, hvor ansigter er ordentligt belyst.

Der findes findes mange forskellige metoder og opstillinger, men faktisk kan du opnå fornuftige resultater med kun ét lys. En af metoderne hertil hedder loop lighting og går ud på, at lyset stilles, så det rammer dig fra en vinkel på 45 grader forfra og 45 grader foroven.

Du kan sagtens selv eksperimentere lidt med, hvad der fungerer bedst for dig. Optag lidt video med forskellige indstillinger, inden du udsender dit første livestream, så du ved, lige præcis hvilket udtryk dit livestream får. Det er fedt at have et lidt personligt udtryk til privat brug – og når du har et fast lys til livestreaming, ved du, at du kan ramme den samme stil, hver eneste gang du går live. Det giver kontinuerlighed og genkendelighed, som er rigtigt gode ting at have, hvis du gerne vil sende live ofte.

Husk, at øvelse og forberedelse gør mester

Livestreaming kræver en del forberedelse – og jo mere du øver dig, jo bedre bliver du! Så bare kast dig ud i det. Tjek, at tingene virker, før du går i gang. Internethastighed, lysforhold, lydniveau. Øv dig eventuelt på en skjult YouTube-kanal, inden du sender live til andre første gang. Og eksperimenter gerne med det hele, indtil at lyden er god, at lyset er superfedt, og det hele spiller 100 %.

Livestreaming er en personlig ting – og det er kun dig, der ved, hvordan det skal se ud. Vi håber dog, at vi alligevel har givet dig nogle tips og en retning at gå efter, når du har lyst til at kaste dig ud i livestreamingens univers som nybegynder. 

Hele Team Litemotions ønsker dig held og lykke og rigtigt god fornøjelse!

Du kan læse mere om, hvordan vi hos Litemotions arbejder professionelt med livestreaming her på siden.

Uforpligtende snak

Har du et livestreaming projekt i tankerne?

Helt fra den spæde begyndelse og til slutningen vil vi arbejde fokuseret på at skabe den bedste oplevelse for dig. Så er du allerede nu i overvejelsesfasen om et kommende livestreaming projekt, er du naturligvis velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
Kontakt os